Ansøgningsfrist: 29. september 2026 kl. 15:00
Søg legatPR & Promotion
Puljen støtter PR & Promotion af ny musik og tekst inden for det professionelle markedsorienterede felt.
Puljen åbner for ansøgninger til næste runde cirka tre uger før frist.
Ansøgningsfrist: 29. september 2026 kl. 15:00
Søg legatPuljen støtter PR & Promotion af ny musik og tekst inden for det professionelle markedsorienterede felt.
Puljen åbner for ansøgninger til næste runde cirka tre uger før frist.
PR & Promotion kan søges af artister, sangskrivere, producere, komponister og tekstforfattere, der er medlem af Koda.
Puljen er målrettet det professionelle og markedsorienterede felt.
Du kan søge støtte til produktion af indhold og betaling af tiltag, der kan hjælpe med at få din musik markedsført.
Du kan for eksempel søge til produktion af content, annoncering, plugging til radio og playlister eller andet promoveringsarbejde. Du kan også søge til supportturné, men ikke egne koncerter.
Har du en helt anden idé til, hvordan din musik bedst bliver markedsført, er du også meget velkommen til at søge til det. Husk at fortælle os, hvorfor netop dit tiltag kan være med til at få din musik ud til det rette publikum.
Du kan ikke søge til produktion og udgivelse af din musik, herunder eksemplarfremstilling af for eksempel vinylplader.
Du skal derudover vedhæfte:
PR & Promotion har tre årlige frister.
I 2026 er fristerne:
29. januar
30. april
29. september
Ansøgninger til PR & Promotion behandles af DPA’s markedsudvalg.
Udvalgene består i 2026 af:
Udvalg 1:
Udvalg 2:
Der gives som udgangspunkt mellem 5.000 og 20.000 kr. i støtte.
Tilsagnet gælder et år fra bevillingens dato. Hvis dit projekt ikke er færdigt inden for et år, kan du bede om forlængelse. En forlængelse kan højst strække sig et år fra datoen for henvendelsen.
Tilsagn betyder, at legatet kommer til udbetaling, når dokumentation foreligger.
Legatet dækker ikke diæter.
Du får svar cirka to måneder efter ansøgningsfristen. Ved særligt mange ansøgninger kan svartiden være længere.
Du kan ikke modtage støtte til samme projekt fra flere puljer under Koda Kultur. Dette gælder i henhold til vores regulativ punkt 6.d. Find regulativet her.
Det betyder, at hvis du for eksempel søger til udgivelse, kan du kun modtage støtte en gang til dit udgivelsesprojekt. Altså kan du ikke modtage støtte til udgivelse fra både Udgivelsespuljen og Forlagspuljen.
Du vil derimod godt kunne modtage støtte til andre processer af det samme projekt fra andre puljer. Hvis du for eksempel har fået støtte til udgivelsen, kan du godt søge støtte til næste fase af dit projekt, såsom til markedsføring af udgivelsen fra PR-puljerne.
Vi har puljer, der understøtter de forskellige processer, som dit projekt kan gå igennem. Processerne kan, ud fra en overordnet betragtning, opdeles i:
Har du spørgsmål vedrørende PR & Promotion, kan du rette henvendelse til DPA's sekretariat på dpa@dpa.org.
Har du tekniske spørgsmål, kan du rette henvendelse til Koda Kulturs sekretariat på kodakultur@koda.dk.