Koda Kulturs diversitetspolitik har til formål at understøtte dette gennem et sæt strategiske og værdibaserede retningslinjer, der forpligter alle, der forvalter Kodas kulturelle midler til at fremme mangfoldighed, inklusion og lige muligheder – både i praksis og kultur.
Koda Kultur anerkender at forskellighed kan komme til udtryk på mange måder, herunder (men ikke begrænset til) køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, sprog, religion, livsanskuelse, alder, national eller social baggrund, psykiske og fysiske funktionsvariationer, uddannelsesbaggrund og erfaring.
Mål
Vi har to mål i forhold til vores diversitetspolitik:
- Internt: Koda Kultur forpligter sig til at skabe et inkluderende miljø, hvor forskellighed værdsættes og alle har lige muligheder.
- Ekstern: Koda Kultur arbejder målrettet med at sikre, at vores støtte bidrager til et mere mangfoldigt og inkluderende musikliv.
Strategiske indsatsområder og virkemidler
For at understøtte vores mål, arbejder vi med følgende indsatsområder:
- Støtte til mangfoldige projekter: Vi prioriterer ansøgninger, der aktivt fremmer deltagelse fra grupper, som historisk har været underrepræsenteret i musiklivet.
- Inkluderende ansøgningsproces: Vi arbejder løbende med at gøre vores ansøgningsproces tilgængelig og tydelig, herunder flere muligheder for at imødekomme forskellige forudsætninger og behov.
- Bias-bevidst vurdering: Alle personer i vores vurderingsudvalg modtager træning i ubevidste bias og inkluderende praksis.
- Data og dokumentation: Vi indsamler data om ansøgere og projekter for at evaluere effekter og styrke transparens.
For at løfte indsatsområderne, arbejder vi med følgende virkemidler:
- Ansøgninger: Vi laver inkluderende puljebeskrivelser, forsøg med anonymiserede ansøgninger og formidler vores støtte(muligheder) bredt.
- Ledelse og kultur: Vi gennemgår træning i bias, praktiserer inkluderende ledelsesstil og nul-tolerance over for diskrimination.
- Sprog og kommunikation: Vi bruger inkluderende og respektfuld kommunikation på interne og eksterne kanaler.
- Fysiske og digitale rammer: Vi sikrer tilgængelighed for personer med funktionsvariationer til arrangementer og på arbejdspladsen, og tilbyder fleksible arbejdsformer.
Download diversitetspolitikken her.