STRATEGISK INDSATSOMRÅDE #1

Mangfoldighed: Kønsbalancen

Dansk musikliv er kendetegnet ved stor kreativitet, virkelyst og udtryksmæssig mangfoldighed. Men på særligt ét område kniber det med mangfoldigheden. På stort set alle niveauer af musiklivets økosystem er kvinder underrepræsenterede. Derfor er kønsbalancen et ud fire indsatsområder i Kodas kulturstrategi.

Tallene taler sit tydelige sprog: Ifølge Dansk Statistik gik 87 pct. af rettighedsindtægterne til mandlige musikskabere i både 2017 og 2019, og på Gramex’ liste over årets mest spillede danske artister i radioen var der i 2019 kun to kvindelige navne i Top 10. I 2017 var der ikke en eneste.

Kodas tal fortæller den samme historie: Ud af Kodas over 45.000 medlemmer udgør kvindelige rettighedshavere blot 20 procent af medlemsskaren. Samtidig gik kun omkring 10 procent af udbetalingerne i 2019 til kvindelige komponister og sangskrivere. Kvindelige musikskabere bliver altså spillet markant mindre i radioen, på TV og streamingtjenester og til koncerter i ind- og udland sammenlignet med deres mandlige kolleger. Det viser Kodas kønsstatistik, der udkom i december 2020.

Fakta: Ulighed i kønsbalancen

Koda udgav i 2020 sin første kønsstatistik. Den viser en kønsubalance i indtjeningen hos de danske musikskabere, og den bliver markant større jo højere deres indtjening er.

  • Andelen af kvindelige rettighedshavere udgør kun 19 procent af Kodas medlemmer.

  • Ti procent af udbetalingerne gik til de kvindelige rettighedshavere.

  • Ud af de 118 medlemmer, som modtog mere end 400.000 kroner i 2019, var blot ni kvinder.

  • Ubalancen er mest udtalt på tv-området, hvor kvinderne kun modtog fire procent af det samlede udbetalingsbeløb.

  • Kvindernes andel af det samlede udbetalingsløb er faldet med 20 procent til 9,9 procent i 2019.

Hent Ulighed i kønsbalancen

Læs: Kvindelige musikskabere er fraværende i toppen af dansk musik

Hvorfor det forholder det sig sådan findes der ikke et enkelt og entydigt svar på. Der er ingen tvivl om, at musikbranchen historisk har været en meget mandsdomineret branche, og flere forskere har da også peget på, at branchen stadig er præget af nogle dybereliggende sexistiske strukturer og adfærdsmønstre, der kan gøre det sværere for kvinder at få fodfæste i branchen.

Den antagelse blev i efteråret 2020 understøttet af en større Politiken-artikel, hvor 97 kvindelige musikere tog bladet fra munden og fortalte om deres oplevelser med sexisme og krænkende adfærd i den danske musikbranche. Efter endt læsning kunne nogen næppe være i tvivl om, at spillereglerne ikke er de samme for kvinder og mænd i dansk musik.

Samtidig er det et faktum, at størstedelens af musikbranchens gatekeepere er mænd. Det er i langt overvejende grad mænd, der beslutter, hvem der skal have en pladekontrakt. Det er mænd, der beslutter, hvem der skal på festival-plakaten. Og det er mænd, der beslutter, hvem der skal spilles i radioen. Hvilken betydning det har i forhold til den kvindelige repræsentation er et andet område, der bør undersøges nærmere.

Behov for mere viden og flere initiativer
I det hele taget er der stort behov for at komme en fælles forståelse af de bagvedliggende årsager til den massive ubalance mellem kønnene nærmere: Hvorfor er der så få kvinder i musikbranchen? Hvad afholder dem? Hvad forhindrer dem? Er der forskel på, hvordan den tidlige interesse for musik og motivationen til at dygtiggøre sig bliver gødet for henholdsvis piger og drenge? Er der kønsmæssig forskel på, hvordan talent bliver understøttet og udviklet? Hvorfor bliver kvinders musik spillet mindre end mænds? Og hvorfor har kvinderne tilsyneladende svært ved at nå toppen? I hvilket omfang spiller køn en rolle for den enkeltes mulighed for at nå bredt ud, herunder at opnå en god position i forhold til kontrakter, medier, playlister og spillejobs?

Sandsynligvis er der mange forskellige forklaringer på skævheden, og derfor mange steder, det er relevant at sætte ind. Og noget tyder på, at Metoo-bevægelsen har bidraget til at sætte ekstra strøm til arbejdet. Men selvom fokus på kønsulalancen langt fra er ny, og der mange steder i branchen er rigtig mange gode initiativer i gang, er der ingen tvivl om, at der fremadrettet er behov for en massiv og målrettet indsats fra alle niveauer af musikbranchen. Både i forhold til at skabe klarhed omkring de dybereliggende årsager til den skæve kønsbalance. Men også i forhold til at igangsætte og støtte initiativer, der kan være med til at nedbryde de barrierer og strukturer, der må formodes at gøre det både vanskeligere for kvinder at få foden indenfor i musikbranchen.

Den kvindelige talentmasse skal øges og hjælpes på vej gennem kvalificeret undervisning, inspirerende fællesskaber og adgang til stærke kvindelige rollemodeller. Og vejen til toppen skal gødes, og adgangen undervejs være lige for alle, uanset køn.

I Koda mener vi, at kønsbalancen i dansk musik i højere grad bør afspejle det omgivende samfund. Derfor er kønsubalancen et vigtigt fokusområde i Kodas kulturstrategi og derfor ønsker vi at støtte og bidrage til initiativer, der kan hjælpe udviklingen på rette vej. Et mere mangfoldigt musikliv vil være en gevinst for dansk musik både kunstnerisk, kommercielt og kulturelt.

Pop-Pilot: Fokus på fællesskab, empowerment og musik

 



Pop-Pilot er musiklejre for unge piger i alderen 14-19 år, som har fokus på fællesskab, originalitet, empowerment og musik. Organisationen ROSA har siden 2012 arrangeret lejrene, og projektet har fra begyndelsen modtaget støtte fra Kodas kulturelle midler.

Tre hurtige spørgsmål til Conny Jørgensen, leder ROSA:

Hvordan bidrager Pop-Pilot til at stimulere kønsbalancen?
"Målet med Pop-Pilot er at få flere piger til at spille musik, og samtidig åbne deres øjne for at musik også er en fritidsinteresse, for det er stort set kun drenge, der spiller musik som en fritidsinteresse. Pop-pilot forsøger derfor gennem musiklejre og kvindelige rollemodeller at sende et signal til pigerne om, at musik er fedt og kan give et stærkt sammenhold, og på den måde belyse og bidrage positivt til den ulige kønsbalance."

Hvilke betydning har Pop-Pilot haft?
"Vi kan særligt på to områder se effekten af vores camp. Først og fremmest ved vi, at rigtig mange af de piger, som har deltaget på en vores camps, bliver ved med at spille og skrive musik efterfølgende. Dernæst mener vi også i alt beskedenhed, at vores projekt har været med til at øge fokusset på kønsproblematikken i musikbranchen. Pop-pilot var det første projekt af sin art i Danmark, og vi har gennem året fået masser af omtaler i de store danske medier, så det har gjort, at man er blevet opmærksomme på skævvridningen og bidraget til, at det er blevet legitimt at tale om det her emne."

Hvad har støtten fra Koda Kultur betydet for Pop-Pilot?
"Den er helt afgørende, at Koda Kultur støtter op om Pop-Pilot, for uden støtte ville projektet ikke have eksisteret. Pop-Pilot har ikke en bæredygtig økonomi og derfor ikke nogen kommerciel fremtid. Støtten for Koda Kultur har også stor betydning, når man skal søge støtte andre steder, for når man allerede har fået finansieret en del af sit budget, er det nemmere at finde den resterende støtte andre steder."