Der skal være lige adgang til musikbranchen blandt alle musikkens skabere - uanset køn, alder og etnisk baggrund. Et musikliv i balance er forudsætningen for at forløse både kulturelle som forretningsmæssige potentialer. Derfor er mangfoldighed og kønsbalance det højest prioriterede område i Koda Kultur.
STRATEGISK INDSATSOMRÅDE #1
Kønsbalancen
Tallene taler sit tydelige sprog: Ifølge Dansk Statistik gik 87 pct. af rettighedsindtægterne til mandlige musikskabere i 2020, og på Gramex’ liste over årets mest spillede danske artister i radioen var der i 2020 kun tre kvindelige navne i Top 10. I 2017 var der ikke en eneste.
Kodas seneste kønsstatistik fortæller den samme historie: Ud af Kodas over 45.000 medlemmer udgør kvindelige rettighedshavere blot 20 procent af medlemsskaren. Samtidig gik kun omkring 10 procent af udbetalingerne i 2020 til kvindelige komponister og sangskrivere. Kvindelige musikskabere bliver altså spillet markant mindre i radioen, på TV og streamingtjenester og til koncerter i ind- og udland sammenlignet med deres mandlige kolleger. Det viser Kodas kønsstatistik, der udkom i december 2021.
Kodas kønsundersøgelse
Ovennævnte statistik blev i 2022 underbygget af en større kønsundersøgelse med titlen ’Hvorfor er der så få kvinder i musikken?’, som blev udført af Analyse & Tal og KVINFO på vegne af Koda, Dansk Live, JazzDanmark, Snyk, ROSA og Tempi. Her lyder konklusionen, at der er en udbredt sexisme i den danske musikbranche, hvorfor kvinder møder markant flere arbejds- og karrieremæssige barrierer sammenlignet med mænd. 64 procent af kvinderne har oplevet én eller flere former for grænseoverskridende adfærd i deres arbejde over de seneste fem år, mens tallet for mændene er 44 procent. Ydermere konkluderer undersøgelsen, at uregulerede arbejdsmarkedsforhold i musikbranchen har langt større negative konsekvenser for kvinder.
Undersøgelsen anbefaler derfor, at musikbranchen styrker de juridiske rettigheder i forhold til graviditet og barsel, at man understøtter en kultur uden krænkelser og seksuel chikane, og at man modvirker begrænsende stereotyper og bias. Anbefalingerne harmonerer med Kodas Kulturstrategi, hvis højest prioriterede mål er, at sikre kønnene lige muligheder og lige adgang på alle niveauer i den musikalske fødekæde.
Om kønsundersøgelsen
’Hvorfor er der så få kvinder i musikken?’
Undersøgelsen kortlægger, hvilken betydning køn har for skabende og udøvende musikeres karrieremuligheder og -begrænsninger i Danmark. Undersøgelsen bygger på et litteraturstudie, 17 dybdegående interviews med musikere på tværs af køn og knap 6.000 spørgeskemabesvarelser fra medlemmer af Koda og Gramex. Hele 1.500 personer i spørgeskemaundersøgelsen har dertil valgt at bidrage med deres individuelle oplevelser i åbne besvarelser. Undersøgelsen er udført af Analyse & Tal og KVINFO og finansieret og rekvireret af Koda, Dansk Live, JazzDanmark, Snyk, ROSA og Tempi, mens Gramex har bistået med data.
Stadig behov for mere viden og flere initiativer
Selvom statistikker og undersøgelser er en start, så har vi fortsat behov for mere viden om de bagvedliggende årsager til den massive ubalance mellem kønnene.
Sandsynligvis er der mange forskellige forklaringer på skævheden, og derfor mange steder, det er relevant at sætte ind. Og noget tyder på, at Metoo-bevægelsen har bidraget til at sætte ekstra strøm til arbejdet. Men selvom fokus på kønsubalancen langt fra er ny, og der er igangsat mange gode initiativer i branchen, er der ingen tvivl om, at der fremadrettet er behov for en massiv og målrettet indsats fra alle niveauer af musikbranchen. Både i forhold til at skabe klarhed omkring de dybereliggende årsager til den skæve kønsbalance. Men også i forhold til at igangsætte og støtte initiativer, der kan være med til at nedbryde de barrierer og strukturer, der må formodes at gøre det vanskeligere for kvinder at få foden indenfor i musikbranchen.
I Koda mener vi, at kønsbalancen i dansk musik i højere grad bør afspejle det omgivende samfund. Et mere mangfoldigt musikliv, hvor der er lige muligheder for alle, vil være en gevinst for dansk musik både kunstnerisk, kommercielt og kulturelt. Derfor er kønsbalancen det højest prioriterede fokusområde i Kodas kulturstrategi og derfor ønsker vi at støtte og bidrage til initiativer, der kan hjælpe udviklingen på rette vej.
Hent hele Kodas Kulturstrategi 2022-2025
Fakta: Ulighed i kønsbalancen
- Andelen af kvindelige rettighedshavere udgør kun 20 procent af Kodas medlemmer.
- 10 procent af udbetalingerne gik til de kvindelige rettighedshavere.
- Ud af de 95 medlemmer, som modtog mere end 400.000 kroner i 2020, var blot 5 kvinder.
- Ubalancen er mest udtalt på tv-området, hvor kvinderne kun modtog 4 procent af det samlede udbetalingsbeløb.
- 40% kvinder og 23% mænd oplever, at psykisk belastning er en udfordring ift. at opnå en karriere som musikskaber og -udøver.
- 52% kvinder og 36% mænd oplever, at dårlige juridiske rettigheder er en udfordring ift. at opnå en karriere som musikskaber og -udøver.
- 18% kvinder og 4% mænd oplever, at de ikke er blevet inviteret til bestemte jobs eller arbejdsfællesskaber udelukkende på grund af deres køn.
- 35% kvinder og 4% mænd oplever, at deres køn har betydning for vurdering af evner.
- 27% kvinder og 1% mænd oplever, at de ikke at blive taget seriøst på grund af deres køn.
Hent Ulighed i kønsbalancen fortsætter – Kønsstatistik 2021
Læs: Kvindelige musikskabere er fraværende i toppen af dansk musik
Pop-Pilot: Fokus på fællesskab, empowerment og musik
Pop-Pilot er musiklejre for unge piger i alderen 14-19 år, som har fokus på fællesskab, originalitet, empowerment og musik. Organisationen ROSA har siden 2012 arrangeret lejrene, og projektet har fra begyndelsen modtaget støtte fra Kodas kulturelle midler.
Tre hurtige spørgsmål til Conny Jørgensen, leder ROSA:
Hvordan bidrager Pop-Pilot til at stimulere kønsbalancen?
"Målet med Pop-Pilot er at få flere piger til at spille musik, og samtidig åbne deres øjne for at musik også er en fritidsinteresse, for det er stort set kun drenge, der spiller musik som en fritidsinteresse. Pop-pilot forsøger derfor gennem musiklejre og kvindelige rollemodeller at sende et signal til pigerne om, at musik er fedt og kan give et stærkt sammenhold, og på den måde belyse og bidrage positivt til den ulige kønsbalance."
Hvilke betydning har Pop-Pilot haft?
"Vi kan særligt på to områder se effekten af vores camp. Først og fremmest ved vi, at rigtig mange af de piger, som har deltaget på en vores camps, bliver ved med at spille og skrive musik efterfølgende. Dernæst mener vi også i alt beskedenhed, at vores projekt har været med til at øge fokusset på kønsproblematikken i musikbranchen. Pop-pilot var det første projekt af sin art i Danmark, og vi har gennem året fået masser af omtaler i de store danske medier, så det har gjort, at man er blevet opmærksomme på skævvridningen og bidraget til, at det er blevet legitimt at tale om det her emne."
Hvad har støtten fra Koda Kultur betydet for Pop-Pilot?
"Den er helt afgørende, at Koda Kultur støtter op om Pop-Pilot, for uden støtte ville projektet ikke have eksisteret. Pop-Pilot har ikke en bæredygtig økonomi og derfor ikke nogen kommerciel fremtid. Støtten for Koda Kultur har også stor betydning, når man skal søge støtte andre steder, for når man allerede har fået finansieret en del af sit budget, er det nemmere at finde den resterende støtte andre steder."
