Ansøgningsfrist: 02. februar 2026 kl. 16:00

Søg Legat

Formålet med puljen er at støtte ny musik, som stimulerer mangfoldighed, musik som udfordrer konventioner og musik som udviser mod og nysgerrighed, men som ikke umiddelbart har noget større kommercielt potentiale. Støttebeløb gives på baggrund af spilletid, kunstnerisk ide og konceptuel tydelighed.

Alle komponister, forfattere og forlag, der er medlem af Koda og som er rettighedshaver på det værk der søges om. Værket skal være repræsenteret på medlemmets værkliste i MitKoda. 

Støtten har karakter af en særudbetaling i forbindelse med én konkret fremførelse i ansøgningsåret (2025) i enten Danmark eller udlandet.

Hver rettighedshaver kan maksimalt søge støtte til 3 værker årligt. Forlag kan dog søge ubegrænset, men alene til værker forlaget er originalforlag for og maksimalt 3 ansøgninger pr. ophaver. Det enkelte værk kan maksimalt støttes én gang årligt.
Intet værk kan opnå værkstøtte mere en 3 gange på en 5-årig periode.
De værker, der ansøges om, skal være førstegangsopført inden for de seneste 10 år. Der kan ikke søges til arrangementer og bearbejdelser af frie værker.
Arvinger kan alene søge om værkstøtte til værker de selv har andele på som enten komponist, tekstforfatter eller bearbejder. 

Der er åbent for ansøgninger til fremførelser i 2025, i perioden 3. november 2025 til 2. februar 2026. 

Ansøgningerne behandles af Kodas Musikfaglige Udvalg, der pr. 1.1.2024/2025 består af:

Sanne Krog Groth (musikforsker)
Eva Noer Kondrup (komponist, DKF)
Kathrine Windfeld (komponist, AUTOR)
Jakob Faurholt (Musikforlæggerne)
Jakob Høgsbro (Komponist, DPA)

Støttebeløbene er afhængige af værkernes pointniveau - som fastsættes af ansøgningsudvalget, værkernes varighed samt ansøgers andel på værket.

Støttebeløbene svingede i sidste uddeling mellem nogle få hundrede kroner og op til 13.000 kr pr. ansøgning.  

Den enkelte autor kan maksimalt opnå et støttebeløb på 50.000 kr. årligt.

Støtte beløb udbetales automatisk til de af værkets rettighedshavere, der er medlem af Koda

Svar på ansøgninger for fremførelser i 2025 udsendes i maj 2026

Har du spørgsmål til ordningen kan du kontakte Kodas musikfaglige rådgiver, Jens Bruno Hansen på jbh@koda.dk .

Har du tekniske spørgsmål, kan du rette henvendelse til Koda, kodakultur@koda.dk