Ansøgningsfrist: 06. februar 2025 kl. 15:00

Søg legat

Udgivelsespuljen

Formålet med Udgivelsespuljen er at støtte udgivelser af nyskabt musik for derved at sikre den fortsatte udvikling af musiklivet i Danmark. Udgivelsespuljen har et særligt fokus på at styrke den professionelle produktion af egne nye værker.

Herunder kan du læse om udgivelsespuljen.

Du kan også se denne video om puljen. 

 

Udgivelsespuljen støtter alle autorer, der er medlemmer af Koda.

Udgivelsespulje støtter udgifter til udgivelse af nyskabt musik herunder indspilning, mix og mastering (cd-, vinyl- og digitaludgivelser) samt musikerhonorar, producer, studieleje og eksemplarfremstilling (LP, CD mv.). Puljen yder støtte til autorers egne værker, der som udgangspunkt ikke tidligere har været udgivet.

Der må ikke være ydet støtte til udgivelsen via Musikforlæggerne.

Der kan ikke søges støtte til projekter, der er udgivet før aktuelle ansøgningsfrist.

Du kan kun opnå støtte til samme projekt en gang fra udgivelsespuljen.

  • Ansøgning. Du skal udfylde en kort og præcis projektbeskrivelse der redegør for hvad du/I søger støtte til. Hvad skal der udgives?, hvem skal udgive musikken, hvornår skal musikken udgives, hvad er jeres/dine planer for udgivelsen (Er der en særlig målgruppe du/I gerne vil ramme, hvad har du/I af ambitioner for udgivelsen) Hvilke udgivelser har du/I tidligere udgivet. 
  • Lydfiler. Minimum 2 Mp3 lydfiler i prioriteret rækkefølge. Mindst en af de vedhæftede lydfiler skal være af nyere dato og skal have relevans for ansøgningen.
  • Tekst eller partitur. Ved musik hvor notation spiller en væsentlig rolle, skal der vedhæftes partitur for det ansøgte værk, samt en anden lydfil af tidligere dato. Ved musik hvor teksten er bærende for udtrykket, skal der som minimum vedhæftes en tekst til en af de indsendte værker.
  • Budget.
  • Fuldmagt fra komponist eller sangskriver, hvis der søges på vegne af en komponist eller sangskriver. Fuldmagten skal være aktuel, og fuldmagten kan ikke genbruges til næste ansøgningsfrist ej heller til andre puljer. Ansøgninger uden gyldig fuldmagt kan blive afvist. Du skal downloade fuldmagten fra vores hjemme side her 
  • Tidsplan

Herudover kan du vedhæfte:

  • CV. Max 1 side
  • Direkte link til musik eller video (streamingtjenester, der kræver abonnement accepteres ikke). Det er ansøgers ansvar, at links og dropboxfiler er tilgængelige.
  • Link til hjemmeside
  • Uddybende budget

Udgivelsen skal være realiserbar og realistisk. Det vil sige, at der fx allerede skal være indgået en aftale om studieleje i forbindelse med indspilning, mix og mastering, eller aftale om udgivelse med musikselskab mm.

 

Udgivelsespuljen har tre årlig ansøgningsfrister.

I 2025 er fristerne:

6. februar
15. maj
11. september

OBS: Vi åbner for modtagelse af ansøgninger til næste runde tre uger før fristen

Ansøgninger til Udgivelsespuljen behandles af et fordelingsudvalg. Udvalget består i 2024 af:

Helena Heinesen Rebensdorff (udpeget af Autor)

Ylva Lund Bergner (udpeget af DKF)

Gisli Gislason (udpeget af DPA)

Al henvendelse vedrørende din ansøgning skal ske til de administrative medarbejdere i Koda Kultur. Kontakt til et udvalgsmedlem anses som utilbørligt forsøg på at påvirke behandlingen af din ansøgning, og kan være afvisningsårsag.

Der gives som udgangspunkt støttebeløb på mellem 10.000 til 50.000 kr..

Støtten fra udgivelsespuljen vil fra 2022 blive udbetalt, når der indsendes dokumentation i form af regnskab over afholdte udgifter, kreditering af Koda Kultur og dokumentation for udgivelsen.  Støtten udbetales som en underskudsgaranti Det er yderligere en forudsætning for tilskuddet, at du afleverer dokumentation for udgivelsen senest 12 mdr. efter, at der er opnået tilsagn.


Du kan max opnå støtte en gang til samme udgivelse, og du kan derfor ikke søge med projekter, der allerede har fået en bevilling fra Udgivelsespuljen.

En manager må max indsende 10 ansøgninger til en ansøgningsrunde i Udgivelsespuljen.

Du får svar på din ansøgning ca. 3 måneder efter ansøgningsfristen. Ved afslag må man være forberedt på, at der ikke gives individuelle begrundelser.

Du kan ikke modtage støtte til samme projekt fra flere puljer under Koda Kultur. Dette gælder i henhold til vores regulativ punkt 6.d Find regulativet her.

Det betyder, at hvis du fx søger til udgivelse, kan du kun modtage støtte en gang til dit udgivelsesprojekt. Altså kan du ikke modtage støtte til udgivelse fra både udgivelsespuljen og forlagspuljen. Du vil derimod godt kunne modtage støtte til andre processer af det samme projekt fra andre puljer. Hvis du fx har fået støtte til udgivelsen, så kan du godt søge støtte til næste fase af dit projekt fx til markedsføring af udgivelsen fra PR-puljerne.

Vi har puljer, der understøtter de forskellige processer, som dit projekt kan gå igennem. Processerne kan – ud fra en overordnet betragtning – opdeles i:

  • Skabe (ide, afklaring, skrive)
  • Forbedre/udvikle (coaching, camps, uddannelse)
  • Udgive (indspille, mixe, mastrer)
  • ’Formidle’ (PR/markedsføring, koncertproduktion, messer og udstillinger)

Har du spørgsmål kan du rette henvendelse til kodakultur@koda.dk