Ansøgningsfrist: 01. oktober 2023 kl. 23:59

Søg Legat

Make Sound Residency

Som artist in residence bliver du en integreret del af et exceptionelt kunstnerisk miljø, og du får adgang til en bred vifte af tekniske faciliteter, lydstudier og projektrum på IAC, såvel som teknisk assistance.

Komponister og lydkunstnere som er bosiddende i Danmark eller har en stærk tilknytning til den danske musikscene.

Det er muligt at søge om et residency på 2 til 5 uger.

Som ansøger skal du beskrive det projekt, du ønsker at arbejde med under dit residency. Udover en projektbeskrivelse skal vi have din motivation for og uddybelse af, hvordan du tænker at udnytte de faciliteter og det miljø, som IAC tilbyder. Skriv også hvor langt et residency du søger (fra 2 til 5 uger).

IACs hjemmeside under Facilities er hvert studie og projektrum præsenteret, og her finder du også en liste over tilgængeligt udstyr på IAC.

Udover ansøgningsformularen, skal du vedhæfte et CV, mindst 2-3 eksempler på eksisterende værker og en præsentation af din kunstneriske praksis.

Der er to årlige ansøgningsfrister:

1. april
1. oktober

Alle ansøgninger bliver læst og behandlet af:

Sine Tofte Hannibal, Daglig leder i Dansk Komponistforening
Hedwig Jalhed, konstituerende leder / acting manager, Inter Arts Center
Alessandro Perini, komponist og kunstner med base i Malmö

Der lægges vægt på, at den enkelte projektidé og det ønskede residency kan bidrage til at udvikle nye formater og tilgange til eksperimentel musik samt lydbaseret kunst. Der sættes pris på alle kvalificerende forsøg på at skubbe til og udfordre grænserne for, hvad vi normalt forbinder med nutidig musik og lydbaseret kunst.

Et residency inkluderer et fast rejselegat på DKK 5.000 og et ugentligt arbejdslegat på DKK 5.000 til dækning af eventuelle produktionsomkostninger eller som kunstnerløn.

Legatet kan udbetales, når der er fastlagt en periode for residency’et og en anmodning om udbetaling er indsendt via koda.onlinelegat.dk

Du kan forvente svar inden for en måned

Du kan ikke modtage støtte til samme projekt fra flere puljer under Koda Kultur. Dette gælder i henhold til vores regulativ punkt 6.d Find regulativet her.

Det betyder, at hvis du fx søger til udgivelse, kan du kun modtage støtte en gang til dit udgivelsesprojekt. Altså kan du ikke modtage støtte til udgivelse fra både udgivelsespuljen, vækstlagspuljen og forlagspuljen. Du vil derimod godt kunne modtage støtte til andre processer af det samme projekt fra andre puljer. Hvis du fx har fået støtte til udgivelsen, så kan du godt søge støtte til næste fase af dit projekt fx til markedsføring af udgivelsen fra PR-puljerne.

Vi har puljer, der understøtter de forskellige processer, som dit projekt kan gå igennem. Processerne kan – ud fra en overordnet betragtning – opdeles i:

  • Skabe (ide, afklaring, skrive)
  • Forbedre/udvikle (coaching, camps, uddannelse)
  • Udgive (indspille, mixe, mastrer)
  • ’Formidle’ (PR/markedsføring, koncertproduktion, messer og udstillinger)

Har du spørgsmål vedrørende et Make Sound Residency, kan du rette henvendelse til Sine Tofte Hannibal på mail sth@komponistforeningen.dk

Har du tekniske spørgsmål kan du rette henvendelse til Koda, kodakultur@koda.dk