Ansøgningsfrist: 01. september 2020 kl. 23:59

Søg legat

Arbejdslegat

Formålet med arbejdslegatet er at støtte skabelsen af ny musik inden for kunstmusikkens genreområder.

Hvem kan søge?

Arbejdslegatet kan søges af komponister, der er medlem af Koda, og som ønsker at fordybe sig i kompositorisk arbejde.  Arbejdslegatet kan søges af komponister, der arbejder inden for kunstmusikkens genreområder; akustisk kammermusik, orkestermusik, elektroakustisk musik, elektronisk musik, musikdramatik, lydkunst, performance, kirkemusik, improviseret musik, eksperimenterende jazz, vokalmusik og ny eksperimenterende musik for og med børn og unge.

Hvad kan du søge støtte til?

Arbejdslegatet er støtte til en kompositorisk arbejdsproces eller et kunstnerisk forløb, som du ønsker at påbegynde, udvikle og færdiggøre. Der kan søges om både større og mindre arbejdslegater:

Større arbejdslegater på 50.000 kr. eller 75.000 kr. 

Mindre arbejdslegater mellem 10.000 - 40.000 kr.

NB! Denne pulje støtter ikke bestillingsværker.

**NB om arbejdslegater: Vær opmærksom på, at så længe du har en åben ansøgning til et arbejdslegat, kan du ikke søge andre arbejdslegater. En åben ansøgning er en ansøgning, hvor du har søgt, men endnu ikke modtaget svar.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

  • Ansøgning max 1 side (pdf). Ansøgningen skal vedlægges en kort beskrivelse af dit kunstneriske projekt, og hvilket arbejdsforløb du ønsker at påbegynde.
  • Lydfil og CV (pdf).

Hvornår er fristen?

Der er fire årlige ansøgningsfrister:

2. marts

3. juni

1. september

1. december

Hvem vurderer ansøgningen?

Ansøgninger til arbejdslegatet behandles af et legatudvalg. Udvalget består i 2020 af:

Jexper Holmen (medlem af Dansk Komponistforening)

Michael Fjeldsøe (eksternt medlem)

Lars Lundehave (medlem af Dansk Komponistforening)

Ane Østergaard (medlem af Dansk Komponistforening)

Støttebeløb

Har du fået et stort arbejdslegat på 50.000 eller 75.000 kr., kan du ikke modtage flere arbejdslegater til andet det pågældende kalenderår. Det er muligt at opnå flere mindre arbejdslegater pr. kalenderår. Det er vigtigt, at du ansøger om et specifikt beløb.

Hvornår får du svar?

Du får svar på din ansøgning ca. 2 måneder efter ansøgningsfristen.

Administreres af Dansk Komponistforening

Har du spørgsmål vedrørende arbejdslegater kan du rette henvendelse til Katrine Gregersen Dal på mail kd@komponistforeningen.dk

Har du tekniske spørgsmål kan du rette henvendelse til Koda, kodakultur@koda.dk